Om Tina Rosenvinge
En kollega på distancen
Jeg er en kreativ fugl, der brænder for formidling - og mennesker! Med min samlede erfaring som både ansat og freelancer hjælper jeg særligt med at skabe digital identitet.
Jeg har erfaring med projektledelse på større opgaver og har en god portion humor og empati som ballast for et givende samarbejde.
♡ WORDS MATTER
Jeg arbejder både strategisk og operationelt med branding og kommunikation. Digital strategi og branding er emner, som hurtigt kan blive højtflyvende, og min mission er at tale sammen i øjenhøjde med en praktisk tilgang og prioritering af indsatser. Jeg hjælper med at skabe målrettet, kortfattet og vedkommende kommunikation, (SEO-tekster, virksomhedsprofiler, koncepter, kundecases m.m.). Og som prikken over i'et, så skal det også se lækkert ud! Derfor arbejder jeg også med grafisk design af en lang række opgaver til print og web.
♡ PEOPLE MATTER
Mit udadvendte væsen trives bedst blandt gode "kolleger" og samarbejdspartnere, og jeg er en stærk og troværdig relationsbygger. Jeg interesserer mig for netværk/relationer, rekruttering, ledelse og HR. Mennesker giver mig energi - og jeg giver empati og begejstring tilbage. Jeg er pænt effen til at organisere og prioritere min egen (og andres) tid og ressourcer - og så har jeg endnu ikke lært at drikke sort kaffe.

MIN PROFIL
DET VISIONÆRE
DET JORDNÆRE
Min erfaring rummer en lidt atypisk profil, da jeg både tænker visionære, strategiske tanker samtidig med, at jeg ofte har hænderne i jorden med konkrete og praktiske opgaver.
Derfor tilbyder jeg to former for konsulentydelser:
de visionære og de jordnære.
Hvad er konceptet bag din virksomhed, og fungerer det i dag? Udnytter du de digitale muligheder hensigtsmæssigt, eller skal der tænkes nye initiativer igang?
Jeg bringer min erfaring fra bureau og private virksomheder i spil med rådgivning og retning for dine indsatser, og jeg hjælper dig med at prioritere og planlægge undervejs.
De jordnære opgaver formår at realisere det visionære arbejde. Her skriver jeg fængende tekster, artikler og kundecases, jeg skaber eller videreudvikler den visuelle identitet og og sørger for, at dit brand er pakket lækkert og appetitligt ind.
Altsammen i et bruger-venligt setup, der gør din virksomheds brand forståeligt og imødekommende.