top of page

SEO-tekster

Leger din virksomhed gemmeleg på Google?

Få hjælp til at skabe online synlighed og et troværdigt brand med tekstforfatning af relevante og aktuelle SEO-tekster.

Bliv fundet i Google - Tekstforfatning af SEO-tekster

Online synlighed er nøgleordet, når vi taler succes for din forretning. Ved at skrive relevante og aktuelle SEO-tekster øger du din virksomheds troværdighed og chance for at lande nye kunder - direkte fra Google. Med andre ord er SEO-tekster et effektivt værktøj til at drive en såkaldt "inbound" tilgang til din digitale markedsføring, da de søgeordsoptimerede tekster er med til at tiltrække kunder til din virksomhed.

Hvad er en god SEO-tekst?

Først og fremmest har en SEO-tekst til formål at højne din sandsynlighed for at blive fundet i søgemaskiner (organiske søgninger) som eksempelvis Google. En professionel SEO-tekst er typisk omkring 800 ord, og er en oplagt spydspids i arbejdet med til at etablere din virksomheds digitale brand.

 

En god SEO-tekst tager udgangspunkt i de mest relevante søgeord for netop din virksomhed, og dit website bør indeholde separate SEO-tekster ud fra hvert søgeord eller søgeordsfrase, som brugere søger på i lige netop din branche.  

 

Der laves derfor som oftest en lang række "skjulte" sider på dit website (SEO-tekster), som ikke nødvendigvis er synlig i menuen, men figurerer i søgeresultater på Google, når dine potentielle kunder søger på nettet.

Hvorfor er SEO-tekster relevante for min virksomhed?

Søgemaskiner som fx Google har væltet rundt på vores forbrugeradfærd og langt de fleste af os, undersøger markedet online, før vi henvender os til en butik, forhandler eller virksomhed.

For at få succes digitalt er det altafgørende, at du er synlig online i søgemaskinerne. Det kræver, at du har både relevante og aktuelle SEO-tekster, som beskriver din virksomheds kerneprodukter, kompetencer samt hvilke behov, i dækker i markedet.

Det er langt fra nok at have et "online visitkort" på din hjemmeside. Måske ved du allerede præcist, hvad kunderne efterspørger - men er det synligt på din hjemmeside? Det er her, SEO-tekster træder til for at hjælpe dig!

 

Hvad skal en SEO-tekst indeholde?

En SEO-tekst tager udgangspunkt i de aktuelle søgninger/søgeord, der rent faktisk søges på - og ikke nødvendigvis, hvad du tror, dine kunder søger efter. Det kan sagtens give nogle sjove emner og tekster, som du måske ikke har tænkt som relevante for dig.

 

Er du fx en bilforhandler med fokus på salg af erhvervsbiler kan du skrive oplagte SEO-tekster om fx "leasing af varebil" og "køb af varebil" og måske endda "gulpladebil" - men hvad med "papegøjeplader" (en bil på gule plader)? Nu trækker du måske på smilebåndet, men når en potentiel ny kunde søger information omkring varebiler, kan han sagtens søge efter gulpladebilens synonym "papegøjeplader", og netop dér har du mulighed for at ramme med relevant information om papegøjeplader.

 

Så, altså! Selvom "papegøjeplader" måske ikke er det emne, der popper op i hovedet hos dig, kan det være langt mere relevant end de mere gængse søgeord. Den helt store bonus er nemlig, at de "skæve" søgeord kan medføre en meget lavere konkurrence i Google-søgningen, netop fordi der er færre, der har skrevet om lige præcist dét emne. Og dermed øges din chance for at blive vist øverst i søgeresultatet markant. 

Få hjælp til professionel tekstforfatning af SEO-tekster

Har din virksomhed en lang opgaveliste over relevante SEO-tekster, som konstant bliver skubbet til side på grund af tidspres? Jeg har flere års erfaring med kommunikation og at skrive SEO-tekster - både fra bureau, som freelancer og i private virksomheder. Frem til nu har jeg bl.a. skrevet SEO-tekster om køkkener, garderober, hårdehvidevarer, sko, brændeovne, rekruttering, rejser, karriererådgivning og biler... Har du det næste emne?

Vil du gerne igang, men mangler du en oversigt over, hvilke SEO-tekster, der er relevante for din virksomhed? Så klarer vi også den! Jeg samarbejder med digitale SEO-bureauer, som mestrer alle facetter i søgemaskineoptimering. 

FANG TASTERNE

Kontakt mig for at høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe din virksomhed med professionelle SEO-tekster, der gør både Google og din virksomheds bundlinje glad.

Mange tak for din besked! Jeg glæder mig til at tale med dig, og kontakter dig hurtigst muligt :-)

bottom of page